Æble-mandelpakker

4 pers.

Ingredienser

2 store æbler
1 spsk. smør
1 spsk. brun farin
1 tsk. kanel
½ tsk. vanilieekstrakt
½ tsk. revet citronskal
30 g grofthakkede mandler
4 plader butterdej
1 æggehvide, letpisket med 1 tsk. vand
lidt kanel

Desuden:
creme fraiche rørt med lidt vanilie eller
god vanilieis

Fremgangsmåde

Opvarm ovnen til 200 grader. Skræl æblerne og fjern kernehus med en udstikker. Skær æblerne i ringe på ca. 2 cm., der skal være 8 ialt.
Bland smør, brun farin, vanilieekstrakt, reven citronskal og mandler.
Rul de optøede butterdejsplader ud på et meldrysset bord, så hver plade er ca. 18 x 18 cm. Pensl hvert stykke med æggehvide.
Læg 2 skiver æbler ovenpå hinanden midt på hver dejstykke. Fordel smørblandingen overpå æblerne. Fold først højre dejside til midten, så venstre side. Derefter den forreste og så den bagerste. Sørg for at siderne overlapper hinanden og klem dem lidt sammen.
Læg dejpakkerne på en bagepalde og pensl dem med æggehvide. Drys pakkerne med lidt kanel og sæt dem i en varm ovn. Bag dem i ca. ½ time til de er gyldenbrune og server med creme fraiche rørt med lidt vanilie eller en god vanilieis.