Regnen Afslører Tre Typer af Kvinder

Moden fortæller os meget overordnet, hvordan vi skal klæde os på. Den dikterer det ikke som sådan: vi har trods alt frit valg. De fleste vil dog gerne passe ind socialt, og her er modetøj en oplagt måde at gøre det på. Moden er reelt en form for social konsensus omkring, hvordan man klæder sig. Følger du moden, så viser du, at du går op i den sociale konsensus. Du har altså fingeren på pulsen i forhold til andre mennesker, og du ved, hvordan man gebærder dig. Når du går i tøj, der er moderne, så slapper folk altså typisk mere af omkring dig. De ved, at du er en team-spiller.

Der er stadig rigeligt med plads til personlighed og egne twists. Man kan tænke sådan på det, at det er en bestemt stil der er moderne, og ikke noget bestemt tøj. Af og til er det specifikke tøjmærker der bliver ekstremt moderne, og så kan man godt begynde at tro, at det handler om tøjet og ikke om stilen. Måske er det sandt en sjælden gang imellem, men jeg tror altid, at du vil blive set som moderigtig, hvis du bare følger stilen fra det populære mærke. Mode vil aldrig lade sig begrænse til bestemte mærker: det er ikke sådan tingene hænger sammen. Mode handler om at signalere visse værdier, og en forståelse for de sociale spilleregler, igennem sin påklædning. Man er dog også nødt til at vise noget af sig selv. Din påklædning er altså en sammensmeltning af din personlige stil, og den nuværende mode.

At der er forskellige personligheder er specielt tydeligt, når det begynder at regne. Moden beskæftiger sig nemlig kun meget sjældent med dårligt vejr. Når en designer arbejder med kreative idéer, så er det altid med roligt vejr i tankerne. Det er nemlig her, man har lettest ved at udtrykke de ting, man gerne vil sige. Når det regner, så er det de færreste der går særligt meget op i, hvordan tøjet ser ud. Her går man mere op i at komme i tørvejr. Det betyder, at en kvindes personlige stil ofte afsløres, når det begynder at regne.

Her har jeg opdaget, at der findes mindst tre forskellige typer af kvinder. Først og fremmest så er der regntøj kvinder: disse kvinder er altid forberedte på, at det kan ske at regne. De har derfor et komplet sæt regntøj med sig. Nogle gange er det designer-regntøj, men ofte er det bare en simpel regnponcho eller lignende. Den næste type er paraply kvinderne. De vil gerne holde sig tørre, men ønsker ikke at gå på kompromis med deres stil og udseende. En paraply holder dem nogenlunde tørre, uden at skjule det tøj de har på. Den sidste type kalder jeg for de løbende kvinder: her er der hverken pakket regntøj eller paraply. Hvis det begynder at regne, så løber de bare så hurtigt de kan, ind i tørvejr.