Lad Tidsmaskinen Stå og Nyd Livet

En af mine venner har en eller anden underlig vane med, at komme op med sære tanke-eksperimenter, som de tager vildt seriøst. Jeg ved ikke hvor mange gange jeg er vågnet op til et underligt spørgsmål på telefonen, eller pludseligt er blevet afbrudt midt i en samtale med ham, hvor han så fyrer sådan et vildt spørgsmål af. Min reaktion på det har ændret sig et par gange i løbet af den tid, vi har kendt hinanden: først fandt jeg det fascinerende. Så var der en lang periode, hvor det irriterede mig grænseløst. Og nu er jeg bare rimeligt afslappet omkring det. Jeg ved, at det bare er sådan han er, og jeg sætter fuldt ud pris på hvem han er som menneske. Inklusive denne sære vane. Det hjælper måske også, at jeg har indset at disse spørgsmål nogle gange sætter gang i interessante tanker, som ender med at blive til gode artikler.

Men altså, det seneste spørgsmål jeg fik lød således:

Forestil dig, at du fik nøglen til en magisk tidsmaskine. Det var ikke bare en almindelig tidsmaskine (for det ville jo slet ikke være fantastisk nok?), men derimod en tidsmaskine som lod dig bytte plads med en hvilken som helst person igennem historien! Du kunne vælge at rejse tilbage og blive den første danske dronning, eller måske være Henry Ford og være den første der satte produktionen af biler på samlebånd! Eneste problem er, at du aldrig kan rejse tilbage. Du er nødt til at leve resten af dit liv, som den person du vælger, og i den tid vedkommende lever.

Som du kan se, er det nogle ret underlige spørgsmål min ven fyrer af. Normalt tager det mig et godt stykke tid at svare på dem, og vi kan have time lange diskussioner omkring tingene. Men her var mit svar klokkeklart og lynhurtigt: jeg ville smide nøglen til den tidsmaskine langt væk!

På overfladen lyder det måske interessant, at kunne bytte plads med hvem som helst igennem historien. Men hvis man tænker sig lidt om, kan man hurtigt se, at det ville være et dårligt bytte. Selv den rigeste prins eller prinsesse for 100 år siden havde det betydeligt dårligere end den gennemsnitlige dansker har det i dag. Det kan godt ske de boede på et slot, men deres toilet var uden skyld og sociale medier var ikke en ting.

Måske man i et par dage ville være stolt over at være Henry Ford, og stå der og revolutionere en industri og producere sin egen bil. Men er det ikke noget federe at arbejde på et moderne job, og så køre rundt i en splinterny Renault Talisman? Det vil jeg da i hvert fald en milliard gange hellere!